Hvad er et kaffekapsler abonnement?

Bliver din kaffemaskine flittigt brugt hver dag, har du garanteret ofte oplevet at løbe tør for kaffe på de mest ubelejlige tidspunkter. Det kan derfor være en fordel for dig at få et kaffekapsler abonnement. Med kaffekapsler på abonnement skal du ikke selv ud i butikkerne for at købe din kaffe, og du slipper for at huske på at skrive det på indkøbssedlen.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her og bliv klogere på fordelene ved kaffekapsler på abonnement.

Kaffe lige til døren

Drikker du kaffe morgen, middag og aften, ligger dit forbrug af kaffe uden tvivl i den høje ende. Derfor har du sikkert kaffe på din dosmerseddel hver uge.

Med et kaffekapsler abonnement får du derimod kaffen leveret direkte til din dør hver måned, så du er sikker på altid at have kapsler ved hånden, når kaffetørsten melder sig.

Måske tænker du, at det er billigere selv at tage kaffen med hjem fra supermarkedet, men det er det faktisk ikke. Der følger nemlig fri fragt med det bindingsfrie abonnement, så du er sikker på at få kaffen til samme pris, som hvis du selv skulle ud at købe den.

Abonnementsvarianter til enhver smag

Et kaffekapselabonnement er for alle, der kan lide at drikke kaffe. De fås nemlig med flere kaffevarianter samt i forskellige størrelser, så du nemt kan vælge et abonnement, der matcher dig og dine smagspræferencer.

Nogle kapsler er ristet lysere og malet grovere, hvilket giver en dejlig mild smag. Andre er ristet mørkere, så kaffen bliver dyb og mere gennemtrængende.

Foretrækker du en slags kaffekapsel, mens din samleverske bedst kan lide en anden, skal du ikke fortvivle. Nogle abonnementer består nemlig af forskellige slags kapsler, så den passer til enhver smag. Bor du alene, kan du også sagtens vælge et sådant abonnement. Så har du lidt blandet at servere for dine gæster.

Et godt valg for miljøet

Kapselkaffe er utrolig let at lave og tager ingen tid, men miljøet har ikke altid godt af det. Mange kapsler er lavet af plastik og aluminium, hvilket er uhensigtsmæssigt for vores miljø. Ønsker du at bidrage til et bedre miljø, har du garanteret gjort dig nogle tanker om dit kapselforbrug.

Med kaffekapsler på abonnement kan du bytte dine almindelige kapsler ud med nogle af certificeret komposterbart biomateriale, som er produceret på grøn energi. Abonnementerne er altså en genial løsning for dig, der gerne vil nyde en god kop kaffe og samtidig lette lidt af den negative vægt fra vores klima og miljø.

letzshoponline.dk
Content