Hvad maden gør ved dine tænder — og hvad du kan gøre ved det

Annonce

Vi taler meget om, hvad maden gør ved kroppen. Hvad den gør ved hjertet, tarmen og vægten. Men hvad den gør ved tænderne, er et mere overset kapitel — selv om forbindelsen er mindst ligeså direkte. Kaffe om morgenen, et glas rødvin til maden, citronen i vandet, det syrlige slik til eftermiddagen — alt det efterlader spor på emaljen. Nogle spor er synlige. Andre mærkes som isninger. Og nogle opdager man først, når det er gået galt.

Det er ikke nogen opfordring til at leve af vand og grød. Det er en opfordring til at forstå, hvad der foregår i munden, når man spiser og drikker — og hvad man kan gøre for at nyde det hele uden at betale prisen med tænderne.

Syren er den største udfordring

Mange af de ting, vi forbinder med gode madoplevelser, er syreholdige. Vin — rød som hvid. Citrus. Vinaigrette. Kombucha. Sodavand. Juice. Øl. Alle disse drikke og fødevarer indeholder syre, der påvirker tændernes emalje direkte, når de kommer i kontakt med den.

Emaljen er kroppens hårdeste væv — hårdere end knogle — men den er ikke modstandsdygtig over for syre. Syren opløser midlertidigt de mineraler, emaljen er opbygget af, og gør overfladen blødere. Det er ikke farligt, hvis det sker lejlighedsvist, og spyttet når at neutralisere og reparere. Spyttet er nemlig mættet med de mineraler, emaljen har brug for, og genopbygger konstant det, syren tager.

Problemet opstår ved frekvens. Drikker man et glas vin til maden, er det ét syreangreb. Nipper man til et glas citronvand i løbet af eftermiddagen, er det et konstant syreangreb, der aldrig giver spyttet mulighed for at indhente. Det er ikke mængden, men hyppigheden, der afgør, om emaljen med tiden nedbrydes.

Nedbrudt emalje gendannes ikke. Den kan styrkes og beskyttes, men det tabte kommer ikke tilbage. Det er netop det, der gør dental erosion — syreskader på tænderne — til et problem, der er langt lettere at forebygge end at behandle.

Kaffe, te og rødvin — tændernes farvegivere

Ud over syren er misfarvning et kapitel for sig. Kaffe og te indeholder tanniner — stoffer, der binder sig til emaljen og over tid giver tænderne en gulig eller brun tone. Rødvin har de samme tanniner og derudover kraftige farvestoffer. Blåbær, brombær, sojasauce og karry bidrager på samme måde.

Misfarvningerne sætter sig i den yderste del af emaljen. Jo mere ru emaljen er — fx fordi den er blødgjort af syre — jo nemmere fæstner farvepigmenterne sig. Det er derfor, man typisk ser, at folk med syreskader og folk med udtalte misfarvninger ofte har begge dele på én gang: syren åbner op for overfladen, og farvepigmenterne sætter sig.

Det gode er, at overfladiske misfarvninger kan fjernes. De sidder yderst i emaljen og kan opløses med de rette produkter — primært whitening strips og tandpastaer med enzymbaserede eller PAP-baserede ingredienser, der opløser farvepigmenterne skånsomt uden at skade emaljen. Det kræver bare, at man vælger produkter med omhu, da mange whitening-tandpastaer på markedet har et så højt slibemiddelindhold, at de slider mere emalje af, end de gavner.

Det handler om timing — ikke om afholdenhed

Én af de mest praktiske og mindst kendte råd inden for tandpleje er dette: vent mindst 30 minutter, gerne en time, med at børste tænder efter et syreholdigt måltid eller en syreholdig drik.

Årsagen er enkel. Syren blødgør midlertidigt emaljen. Børster man umiddelbart efter, slider man et mikroskopisk lag af den blødgjorte emalje ved hvert børstestræk. Giver man derimod spyttet tid til at neutralisere og remineralisere — typisk 30-60 minutter — er emaljen igen hærdet, og tandbørstningen kan gøre sin gavn uden at forvolde skade.

En anden enkel vane er at skylle munden med vand umiddelbart efter syreholdige måltider eller drikke. Det fortynder syren og hjælper spyttet med at neutralisere hurtigere. Det kræver ingen ekstra produkter — bare et glas vand og 20 sekunders skyl.

Bruger man sugerør til sodavand, juice eller andre syreholdige drikke, reduceres kontakten med tænderne markant. En lille ting, der gør en reel forskel.

Sukker — det er sukkertiden, der tæller

Sukker er ikke synderen i sig selv — det er den tid, sukker opholder sig i munden, der bestemmer skaden. Bakterierne i plak lever af sukker og omdanner det til syre, som angriber emaljen. Et stykke kage til en kop kaffe giver bakterierne ét syreangreb. Et bolche, der suges på i 20 minutter, giver et vedvarende angreb. En sodavand, der nippes til i løbet af eftermiddagen, giver bakterierne konstant brændstof.

Det er altså ikke antallet af gram sukker, der er afgørende, men antallet af sukkerepisoder og deres varighed. Det ændrer ikke nødvendigvis, hvad man spiser — men hvornår og hvordan.

Hvad gør man i praksis?

Det handler ikke om at undgå alt det gode. Det handler om at have et par enkle vaner, der beskytter tænderne, mens man nyder det.

Skyl munden med vand efter syreholdige måltider og drikke. Vent med at børste tænder — mindst en halv time. Nip ikke til syre eller sukkerholdig drikke løbende i løbet af dagen; koncentrér det til måltider. Og brug gerne sugerør til sodavand og juice.

Valget af tandpasta gør en reel forskel. En tandpasta med hydroxyapatit — emaljens eget stof — remineraliserer aktivt de mikroskopiske steder, syren har angrebet, og glatner overfladen, så plak og farvepigmenter sværere fæstner sig. Det er et oplagt supplement til dem, der drikker kaffe og vin dagligt.

Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich fra Den Glade Mund har samlet en grundig faglig guide til syreskaderReklamelink, der forklarer præcist, hvad der sker i emaljen, og hvad man kan gøre ved det. Den er tilgængelig gratis og suppleres af et fagligt udvalgt sortiment af produkter, der alle er valgt ud fra dokumenteret effekt på netop de udfordringer, maden og drikken stiller os over for.

Misfarvninger — noget kan gøres

Har man i årevis drukket morgenkaffe og nydt rødvin til aftensmaden, er misfarvninger på tænderne ikke ualmindeligt. Det er ikke et tegn på dårlig hygiejne — det er et tegn på, at man lever et normalt liv. Men det er noget, man kan gøre noget ved.

Whitening strips med skånsomme aktive stoffer — som PAP, der opløser farvepigmenter uden at ætse emaljen — er det mest effektive udgangspunkt. De bruges typisk i et kortere forløb på 10-14 dage, og resultatet vedligeholdes derefter med en whitening tandpasta til daglig brug. Det er vigtigt at vælge produkter uden brintoverilte og med et lavt slibemiddelindhold — ellers risikerer man at slide mere emalje af, end man vinder.

Man finder et fagligt gennemgået udvalg af whitening-produkterReklamelink — alle uden brintoverilte og alle valgt ud fra, at de virker uden at skade emaljen hos Den Glade Mund. Alle produkter er udvalgt af Liselotte Hinrich med afsæt i hendes mange års kliniske erfaring, og gratis rådgivning kan fås direkte hos hende, hvis man er i tvivl om, hvad der passer til ens situation.