I mange produktionsvirksomheder er intern transport ikke det første sted, man leder efter effektiviseringer. Men når materialer, emner eller varer skal flyttes mange gange gennem produktionen, kan selv små forsinkelser udvikle sig til betydelige omkostninger.

For indkøberen handler opgaven derfor ikke kun om at finde en transportør til den laveste pris. Den rigtige løsning skal passe til kapaciteten, produktionsmiljøet og virksomhedens fremtidige behov – og samtidig være stabil nok til, at transporten ikke bliver et svagt led i produktionen.

Start med at finde de dyre bevægelser

Det første spørgsmål bør være, hvor virksomheden bruger unødvendig tid på at flytte materialer.

Det kan være medarbejdere, der transporterer varer mellem arbejdsstationer, truckkørsel mellem to faste punkter eller produktion, der jævnligt må vente på, at materiale bliver tilført.

Hver enkelt bevægelse kan virke ubetydelig. Men gentages den hundredvis af gange om dagen, kan den samlede omkostning være betydelig.

Derfor bør en analyse af intern transport ikke kun tage udgangspunkt i maskinernes indkøbspris. Arbejdstid, ventetid, kapacitet og risikoen for produktionsstop bør også indgå.

Standardløsning eller specialbygget anlæg?

For indkøberen er en af de centrale beslutninger, om behovet kan løses med en standardtransportør, eller om der er brug for et mere omfattende anlæg.

En standardiseret løsning kan ofte være attraktiv, hvis transportopgaven er forholdsvis enkel og veldefineret. Det kan eksempelvis være transport mellem to maskiner, flytning af produkter til pakning eller håndtering af bestemte bulkvarer.

I andre virksomheder skal flere processer forbindes, forskellige højder håndteres, eller transporten skal tilpasses eksisterende produktionsudstyr. Her kan et samlet system være mere relevant.

Der findes både enkeltstående transportører og komplette transportanlæg og transportører, som kan tilpasses forskellige materialer, kapaciteter og produktionsmiljøer.

Valget bør først og fremmest afhænge af, hvor kompleks opgaven er, og hvor kritisk transporten er for den øvrige produktion.

Se på totaløkonomien – ikke kun tilbudsprisen

En lav indkøbspris kan være dyr, hvis løsningen kræver hyppig vedligeholdelse, giver problemer med kapaciteten eller skal udskiftes efter kort tid.

Derfor er totalomkostningen over anlæggets levetid et mere relevant mål.

Indkøberen bør blandt andet se på energiforbrug, sliddele, servicebehov, forventet levetid og hvor let det er at skaffe reservedele.

Også nedetid bør indgå i vurderingen.

Hvis en transportør er placeret centralt i produktionsflowet, kan et enkelt stop påvirke flere efterfølgende processer. I sådanne tilfælde kan driftssikkerhed og hurtig adgang til reservedele være mere værd end en lavere anskaffelsespris.

Kapacitet skal passe til mere end dagens produktion

Et andet klassisk problem opstår, når virksomheder køber præcis den kapacitet, de har brug for her og nu.

Hvis produktionen vokser, kan transportløsningen hurtigt blive den næste flaskehals.

Det betyder ikke, at alle virksomheder skal overdimensionere deres anlæg. Men indkøberen bør kende de realistiske vækstscenarier.

Kan transportøren klare større volumen? Kan den forlænges eller bygges sammen med yderligere enheder? Og kan hastighed eller styring justeres, hvis produktionen ændrer sig?

Fleksibilitet kan have stor økonomisk værdi, hvis alternativet senere er at udskifte hele løsningen.

Materialet bestemmer teknikken

En transportør er ikke bare en transportør.

Korn, grus, pap, affald, fødevarer og industrielle komponenter stiller forskellige krav til blandt andet båndtype, konstruktion, hastighed og rengøring.

Indkøberen bør derfor være varsom med udelukkende at sammenligne løsninger på dimensioner og pris.

Det afgørende er, om udstyret er egnet til den konkrete opgave.

Et forkert valg kan medføre spild, unødigt slid eller behov for efterfølgende ombygninger. Derfor bør specifikationen indeholde oplysninger om både materialetype, vægt, temperatur, mængde og de fysiske forhold omkring anlægget.

Automatisering skal frigøre kapacitet

Det største potentiale opstår ofte, når transporten kan automatiseres i stedet for blot at mekaniseres.

Hvis en medarbejder stadig skal være til stede for hele tiden at starte, stoppe eller overvåge transporten, er gevinsten begrænset.

Integration med sensorer, produktionsudstyr eller styringssystemer kan gøre transporten til en mere automatisk del af processen.

Det kan eksempelvis være, at en transportør starter, når materiale registreres, stopper ved ophobning eller tilpasses hastigheden på den næste maskine.

Dermed kan transporten understøtte produktionen uden at kræve samme manuelle opmærksomhed.

Indkøberen bør tænke i flow

Den bedste investering er ikke nødvendigvis den bedste enkeltstående maskine.

Hvis virksomhedens problem er et ujævnt produktionsflow, bør løsningen vurderes som en del af hele processen.

Hvor kommer materialet fra? Hvor skal det hen? Hvilke processer ligger før og efter transporten? Og hvor opstår de reelle flaskehalse?

Ved at tænke i det samlede flow bliver det lettere at undgå en klassisk fejl: at optimere ét punkt i produktionen og blot flytte problemet videre til det næste.

For indkøberen bliver opgaven derfor både teknisk og økonomisk.

Den rigtige transportløsning skal ikke bare flytte produkter fra A til B. Den skal bidrage til højere kapacitet, færre manuelle arbejdsgange og mere stabil drift.

Når det lykkes, bliver intern transport ikke længere blot en nødvendig omkostning – men en reel del af virksomhedens effektivisering.